JP koncernens rejse mod bæredygtighed

 

Hos JP koncernen vil vi gerne tænke mere og mere grønt og derfor fylder også miljø og bæredygtighed noget for os i hverdagen.

Generelt leverer vi ydelser og produkter, som er baseret på, at levetidsforlænge allerede eksisterende produkter – og det har vi altid gjort. Bæredygtigheden er på den måde en del af vores DNA.

Over de senere år er vi samtidig blevet mere bevidste om vores driftsmæssige ressourceaftryk på miljøet. Det være sig i vores produktion, vores transport og flere andre områder, og vi er derfor begyndt en mere struktureret rejse mod også at tænke bæredygtigheden i på disse områder.

 

(Foto af Appolinary Kalashnikova for Unsplash)

Miljøcertificering

I 2018 blev koncernens produktionsselskab, Johs. Pedersen a/s miljøcertificeret (ISO 14001), hvilket sikrer, at vi har styr på vores processer i forhold til beskyttelse af miljøet. Samtidig arbejder vi hele tiden på at optimere vores processer, således der opstår mindre spild, hvilket både er bæredygtigt for miljøet og giver en bedre økonomi til vores produkter. Det spild, vi har som ikke kan undgås, det kan eksempelvis være i form af stål, pap eller tidligere interiør, sikrer vi sorteres og enten bliver genanvendt eller destrueret på forsvarlig vis.

Som seneste tiltag er vi nu gået over til at benytte papir til vores kataloger, som kommer fra en bæredygtig produktion.